SPØRGSMÅL & SVAR

Travløb er en disciplin, hvor kusken sidder på en såkaldt sulky, der er spændt efter en travhest. Hesten løber i den gangart, der kaldes trav, som er en symmetrisk gangart, i hvilken de diagonale lemmer føres frem samtidigt; bevægelsen er derfor totaktet. Galoperer hesten gentagne gange i et travløb, bliver den diskvalificeret.

Galopløb er en disciplin, hvor rytteren (ofte kaldet jockey) sidder på ryggen af den galopperende hest. Galop er en af hestens gangarter, og er den hurtigste af disse. Hesten har den ene sides for- og bagben foran den anden sides ben og løfter alle ben samtidig, hvorved hesten i et øjeblik er uden kontakt med underlaget.

Montéløb er en disciplin, som befinder sig mellem trav og galop. Her sidder rytteren/jockeyen på ryggen af den travende hest som ved galop, men hesten løber i den gangart, der kaldes trav, som er en symmetrisk gangart, i hvilken de diagonale lemmer føres frem samtidigt; bevægelsen er derfor totaktet. Galoperer hesten gentagne gange i et monteløb, bliver den diskvalificeret. Hestene er de samme som ved travløb med sulky, og der konkurreres over de samme distancer som i almindelige travløb. Rytterne skal minimum veje 65 kilo inklusive sikkerhedsvest, sadel og eventuel dødvægt.

Der er otte væddeløbsbaner i Danmark fordelt i hele landet. Der er én galopbane, fire travbaner og tre baner, der både afvikler trav- og galopløb. (tryk på banerne for at komme ind på deres hjemmeside)

• Spar Nord Arena Aalborg

• Jydsk Væddeløbsbane

• Fyens Væddeløbsbane

• Nykøbing F. Travbane

• Charlottenlund Travbane

• Bornholms Brand Park

• Klampenborg Galopbane

• BioCirc Trav Arena Skive

Hestevæddeløb er et totalisatorspil med såkaldte flydende odds. Det betyder, at gevinstens størrelse afhænger af, hvor mange penge, der er sat på hver enkelt hest i løbet, når alle indskud er gjort. Det betyder, at odds ændrer sig for hvert nyt indskud, og det endelige odds først bliver fastsat, når lukkes for indskud og starten går i løbet.

Det er derfor en af spændingsfaktorerne ved hestevæddeløb, at man kan følge de skiftende odds helt frem til løbsstart.

Resultatet offentliggøres som et vinderodds, og for at regne din gevinst ud, skal du gange oddset med dit indskud.

Oddstavlerne, som står på banerne, viser den værdi, som spillerne får, hvis de har spillet 10 kr. på Vinder-spillet.

I god tid inden løbet varmer hesten op, og kusken har mulighed for at lave de sidste justeringer inden løbets start. Som tilskuer har du derfor rig mulighed for at følge med i hestenes dagsform og tilstand inden start.

Reglerne siger, at alle heste skal fremvises i en præsentation, før de må starte i løbet. Derfor præsenterer kuskene hestene, fem-seks minutter før løbet sættes i gang ved at køre forbi dommertårn og publikum. Efter præsentationen skal hver hest løbe forbi dommertårnet i løbstempo, for at dommerne kan se, om hesten er i ordentlig fysisk form og fri for skader. Som spiller kan man bruge denne præsentation som en sidste øjebliks indikation af hestens dagsform, før man gør sin indsats i totalisatoren.

Autostart

Ved startmetoden autostart bliver hestene kaldt frem på lige linje bag en startbil, som er i fart. Bilen har to 'vinger' monteret på hver sin side af bilen, så hestene ikke kan løbe forbi startbilen, før starten er gået. Når bilen passerer startstedet, foldes vingerne ind, bilen speeder op, og løbet er i gang.

I autostartløb med mere end otte deltagere bliver ekvipagerne fordelt på flere rækker. Startsporene er nummererede fra 1-12. Det inderste startspor har nummer 1, mens det yderste startspor har nummer 8. I anden række gælder samme regel – altså er startspor 9 bag startspor 1 eller 2, startspor 10 bag startspor 3 eller 4 og så videre. Den enkelte hests startspor er fundet ved en computer-lodtrækning fra løb til løb. I de store løb, såsom derbyet, sker det dog ved en lodtrækning, hvor man trækker lod efter tur/seedning.

Voltestart

Ved voltestart (snorestart) samles hestene i de angivende volter. Mellem hver volte er der udspændt en snor. Hestene cirkler rundt i volten, indtil kuskene kan høre løbsspeakeren sige: »Klar, et, to, kør!«. På kommandoen 'kør' slippes snorene, hvorefter løbet starter. Hvis en hest rammer snoren, dømmes der omstart. Der kan være op til ni heste i hver volte, hvoraf de fem første heste cirkler i første række og de øvrige bag disse.Voltestartsløb er oftest løb, hvor deltagerne ikke har tjent lige mange penge. For at skabe et retfærdigt løb får de heste, der har tjent flest penge, et tillæg på 20 meter eller mere alt efter, hvordan løbet er udskrevet.Det er de indkørte præmiepenge, som afgør, hvilken volte hesten starter i, og dermed hvor langt den skal løbe.

Linjestart

En tredje måde at startet et løb på er linjestart. I tilfælde af tekniske problemer med startbilen kan et løb gennemføres som linjestart. Som ordet antyder skal deltagerne – nøjagtig som i autostart – samles på linje. Yderste hest er såkaldt 'master'. De øvrige heste skal befinde sig bag denne, men skal være på linje ved startafgang. Sker det ikke, er der omstart.

Omstart

Hvis en hest tyvstarter, bliver der omstart. Der er også omstart, hvis en hest, som følge af en ukorrekt afviklet startprocedure, fratager en konkurrent muligheden for en normal start. Ved omstart påbegyndes startproceduren blot på ny, men den eventuelle kusk eller rytter må belave sig på en straf, oftest en pengebøde fra dommerkomitéen.

Omløb

Udsættelse af løb kan finde sted, fx når en ekvipage styrter. Sker der uheld meget sent i løbet, hvor dommerkomitéen skønner, at fx en løbsk hest er til fare for de øvrige deltagere, afblæses løbet. Herefter kan dommerkomitéen beslutte at udsætte løbets afvikling til senere på en løbsdag, et såkaldt omløb.

Alle galopløb bør starte ved, at hestene bliver placeret i startboksen, hvorefter starteren med et tryk på en knap åbner lågerne samtidig. I Danmark løbes der på naturbaner af græs. Det betyder, at banen en sjælden gang kan være så blød, at det ikke kan lade sig gøre at køre den tunge startvogn hen til startstedet. I stedet bliver løbet startet med en flagstart, hvor hestene volter rundt, indtil de er på linje, og starteren starter løbet ved at sænke sit flag.

Omstart sker meget sjældent i galopløb, netop fordi man anvender en startboks. Det kan ske, at en hest bryder ud af startboksen, men så er starten ikke gået, og hesten bliver kaldt tilbage til startstedet for igen at komme i startboksen.

Cirka 200 meter foran startboksen er der placeret en mand med et recallflag. Flaget anvendes til at markere over for rytterne, at deres heste har forladt startboksen, uden at der er givet signal til start, eller at starteren tilbagekalder starten.

Den førende hests position kaldes 'spids'. Position bag den førende hest kaldes oftest 'vinderhullet'. Det kan være en fordelagtig position, da hesten ligger i ryg på den førende hest, hvilket sparer på dens kræfter. Det kræver dog, at der hen i mod opløbsstrækningen opstår plads mellem hestene i det udvendige spor, da hesten ellers ikke kan passerer den førende.

Det hårdeste spor er udvendigt for den førende hest. Denne position kaldes 'dødens spor'. Her løber hesten uden en ryg, og samtidig skal den løbe længere end hestene i inderbanen.

En travhest må i princippet gerne galoppere, men kusken skal straks bringe den i trav igen. Hvis den galopperer længere end 100 meter i et stræk, galopperer mere end to gange, eller i galop vinder terræn i forhold til konkurrenterne,bliver den diskvalificeret for galop. Hvis en hest galopperer på de sidste 100 meter af opløbet, bliver den altid diskvalificeret.

Der er meget taktik i galopløb. Nogle heste løber bedst, når de fører feltet an – ligger i front – mens andre heste skal ligge bag en anden hest for at kunne slappe af og spare på kræfterne til opløbet.

I opløbet sættes spurten ind, det kaldes også for ‘finish’. Her er der igen forskel på hestene, nogle skal have et helt frit løb uden andre heste i nærheden, mens andre bliver opildnet af at have de andre heste tæt omkring sig.

Der er forskel på hestenes evne til at spurte. Nogle har en meget kort spurt på et par hundrede meter, mens andre kan spurte op til 600 meter.

Efter løbet bliver hesten noteret for en tid. En tid kan fx være 1.20,0/2.000 meter. Det betyder, at hesten har løbet 2.000 meter med en gennemsnitstid på 1 minut og 20 sekunder målt per kilometer. Det svarer til 45 kilometer i timen.

I programmet kan der være bogstav 'a' efter tiden. Dette betyder, at tiden er sat i et løb med autostart. Hvis der ikke er et bogstav efter tiden, så er tiden sat i et løb med voltestart.

Når hestene passerer målstregen, er de ofte ophidsede og løber så hurtigt, at det kan tage rytterne noget tid at stoppe dem.

Når hestene er stoppet, kommer de tilbage. Her skal rytterne have kontrolleret, om hestene har båret korrekt vægt under løbet. Derfor bliver de vejet igen sammen med sadel, tøj og støvler, men ikke hjelm.

I alle løb skal ekvipagen direkte efter præsentationen gøre en afcantring i frit trav på publikumssiden. Ekvipagen vender i løbsretningen og traver forbi dommertårnet i løbstempo. Dette gøres for at dommerne kan se, at hestene er i rette tilstand til at gennemføre løbet.

Hvert løb overvåges af en dommerkomité. Ligesom i andre sportsgrene skal de sikre, at løbet går rigtigt til.

Ifølge reglementet skal alle deltagere søge at opnå det bedste resultat. Det betyder, at ingen kuske må holde sin hest tilbage eller genere konkurrenterne. Skønner dommerne, at en deltager har gjort dette, falder der straf i form af fx en bøde eller udelukkelse i en nærmere fastsat periode.

Der er forskellige løbsdistancer for at skabe variation i løbene, men også for at tage højde for, at ikke alle heste er ens. Nogle heste kan bedst lide den korte distance, der er op til 1.600 meter (sprinterdistance), mens andre er mere styrkebetonede og løber bedst på distancer op til 3.000 meter (stayerdistance). De fleste løb bliver dog afviklet over en distance på 2.000 meter (normaldistancen).

Galopheste løber på distancer fra 650 meter (supersprint) til 4.000 meter (stayer).

Løb op til 1.200 meter betegnes som sprinterløb, mens løb mellem 1.300 meter og 1.800 meter kaldes mellemdistanceløb.

Distancer over 1.800 meter er det, man kalder stayerløb.

De mest almindelige distancer er mellem 1.200 og 2.400 meter.

Rytterens standardudstyr er sadel, støvler og ridebukser. Farven på blusen og huen over hjelmen bestemmes af, hvilken hesteejer rytteren rider for. Derfor skifter jockeyen bluse og hue fra løb til løb.

For at kunne starte en hest skal hesteejeren have sin farve godkendt og registreret i Dansk Galop, der er galopsportens øverste myndighed og hovedorganisation.

For at kunne adskille deltagerne i løb bærer hestene et nummerdækken. Dækkenet er anbragt under hestens sadel. Nummeret er det samme, som du bruger, når du spiller på hestene.

Alle heste i en årgang har i Danmark det samme forbogstav. Ved hvert årsskifte bliver hestene et år ældre, og derfor inddrages et nyt bogstav til den nye årgang.

Jockeyer er professionelle og lever af sporten. De har stået i lære hos en træner i minimum tre år og deltager i flere løb med forskellige heste.

De fleste jockeyer kommer i lære som 16-18-årige og kan fortsætte karrieren, indtil de bliver mellem 40 og 50 år gamle.

Der findes også amatørryttere, som ikke må ikke modtage betaling af nogen art for at ride løb. Amatørryttere har en vægtlettelse på 4 kilo, indtil de har opnået tre sejre og på to kilo, indtil de har opnået ti sejre. Lærlinge, der får løn under uddannelsen, har også vægtlettelse, der reguleres ved 10, 30 og 70 sejre.

En kusk deltager som regel i flere løb med forskellige heste. Kusken er enten amatør eller professionel, der kører hesten for ejeren.

Hver kusk har sin egen særlige køredragt, som kusken normalt kører alle sine travløb i. Derved er det lettere for publikum at følge en bestemt kusk gennem alle løb. Det sker undtagelsesvis, at kusken skifter køredragt, da enkelte hesteejere har egne væddeløbsfarver.

Kusken skal bære hjelm, mens pisken er valgfri. Pisken bruges i løbene primært til at styre hesten med og mindre som et middel, der animerer hesten til at løbe stærkere.

En løbsdag består typisk af 8-10 løb. En hest starter som oftest kun i et løb om dagen, men i de særlige heatløb løber hesten flere løb på samme dag.

For at du kan adskille deltagerne i løbet fra hinanden, har hver hest et nummerskilt på siden og i visse løb også et hovednummer. Hvert løb har en bestemt farve, hvilket fremgår af løbsprogrammet. Farven på hestens nummerskilt angiver således, hvilket løb hesten deltager i. Tallet på nummerdækkenet viser, hvilket startnummer hesten har i løbet.

Hvis du spotter en hest under opvarmning, kan du ud fra farven på nummerdækkenet se, hvilket løb den deltager i. Ved hjælp af startnummeret kan du finde frem til hesten i løbsprogrammet, så du kan spille på den i totalisatoren.

I travløb køres der om pengepræmier, der tilfalder hestens ejer. Er kusken professionel, får han eller hun provision af løbspræmien, oftest ti procent. Der er normalt præmie til de fem første i et travløb.

Smart Lyn er en hurtig og nem måde at lave en kupon på, uden selv at skulle vælge hestene på din f.eks. V5, V86 eller V75 bon.

Forskellen er, at med en Smart Lyn kan du vælge dine favoritheste og lade systemet vælge resten. Det gælder uanset om du har én eller flere favoritter.

Når du har valgt de heste, du vil have med på rækken, så kan du vælge enten at lukke rækken eller holde den åben, hvis du gerne vil, at systemet sætter flere heste på. Læs mere her: https://bet25.dk/heste/25-nyt/nyhed-pr%C3%B8v-smart-lyn-

Det er din udgangshest. Det vil sige, at den skal være blandt de to heste, du vælger på din kupon.

I galopløb starter alle heste fra samme distance, derfor betyder den vægt, de bærer, rigtig meget. Den vægt, hesten skal bære, reguleres ved, at der placeres små blylodder i jockeyens sadelunderlag.

Tohundrede års erfaringer viser, at et kilos forskel i den vægt, hestene bærer, svarer til 0,2 sekunder = en hestelængde i et løb over 1.600 meter i god bane. Dette betyder, at en god hest kan blive slået af en dårligere hest.

Vægten er lig med rytteren (med tøj og støvler) og sadlen. Før løbet må rytter og sadel godt veje 400 gram mere end den tildelte vægt, men så formindskes hestens chance for at vinde løbet tilsvarende. Hvis overvægten er mere end 0,5 kilo, bliver rytteren idømt en bøde.

Efter løbet må rytter og sadel godt veje op til 400 gram mindre, men er undervægten større, bliver rytteren idømt en straf, og hesten kan i grove tilfælde af undervægt blive diskvalificeret.